Din virksomhed kan vælge mellem en række forskellige fakturaformater. Mulighederne for din virksomhed afhænger af jeres tekniske systemer og efterbehandlingsbehov. Se her på siden, hvilke muligheder du har, samt hvordan du ændrer din faktureringsmetode.
Typer af faktureringsmetoder
E-mail (PDF)
- Modtag din faktura pr. e-mail og indbetal manuelt eller tilmeld PBS.
Bemærk: Faktura fra TDC Erhverv sendes fra ”TDC faktura noreply@tdc.dk” . Mailen kan ikke besvares, da beskeder ikke håndteres. Det er vigtigt, at jeres system er sat op til at godkende og verificere, at mailen er god nok for at undgå, at vores fakturaer havner i SPAM.
Modtager I ikke fakturaen på mail?
Har du problemer med at modtage pdf-fakturaen, kan du måske finde svaret her:
Uønsket e-mail: Mailen med fakturaen fra TDC Erhverv kan være havnet i din mappe med uønsket mail. Se i folderen, om mailen er havnet der.
Korrekt mailadresse: Vi anbefaler, at I tilmelder en fælles firma-e-mailadresse (fx: bogholderi@xxx.dk). Så er I sikret, at alle altid kan tilgå jeres elektroniske fakturaer.
Tilbageholdelse i et karantæneområde: Spamfiltre fungerer ved, at de tilbageholder mails, der identificeres som spam. Af og til bliver mails, der ikke er spam, også tilbageholdt – så det kan ske, at mailen med faktura fra os er havnet i karantæne. Det vil typisk være din it-afdeling, der bestyrer karantæneområdet. De vil kunne frigive specifikke mails, og sikre at samme type mails ikke tilbageholdes igen.
OIO/EAN/EDI
- OIO UBL
- OIO XML - Bemærk: NemHandel har udfaset dette format d. 15. november 2022*
- EDI Fact
- EDI Light
- Excel Faktura Dokumentation
Information angående OIO og EDI tilmelding
For at kunne tilmelde OIO eller EDI, er det nødvendigt at teste, om du kan modtage og læse formatet. Send derfor en mail til e-billing@tdc.dk med det ønskede format samt oplysninger om et eller flere kontonumre, vi kan teste på. Efter tilmelding til OIO, vil eventuelle fremtidige rykkere sendes via dette format, afhængig af opsætningen på jeres EAN nummer. Læs mere her.
Læs om vores forskellige fakturaformater (PDF) - Dansk
Læs om vores forskellige fakturaformater (PDF) - Engelsk
OIO kan også sendes med produktforside - læs mere her
Sådan ændrer du din faktureringsmetode
Gå til Konto i Selvbetjening her
Opret login til Selvbetjening her
Find det kontonummer du ønsker at ændre faktureringsmetoden for
Klik på blyanten til venstre for Opret abonnement
Vælg den ønskede faktureringsmetode
Du kan se en forklaring af de forskellige metoder længere oppe på denne side.
Tilmeld e-mail via vores formular
Tilmeld eller ændre e-mailen du modtager dine faktura på: Brug vores formular